Velkommen til ABC-Scan

Hos ABC-Scan kan du få lavet scanninger i transmission eller refleks. Med dette mener jeg emner, du kan se på eller emner, du kan se igennem. Jeg har hovedfokus på kunst- og storformat-diapositiver, som jeg scanner i højeste kvalitet. Men scanning af storformat-negativer hører også til blandt de opgaver, jeg meget gerne løser.

Skriv til os

Lidt om virksomheden

ABC-Scan udfører scanning i topkvalitet af alle transparente materialer op til A3+-format på flatbed- eller tromlescanner samt planoriginaler ligeledes op til A3+-format. Større formater affotograferes med mellemformat-digitalkameraer af typen Hasselblad eller Mamiya. Ved scanning på tromlescanner opnås en kvalitetsforøgelse i primært skyggeområderne, hvilket er en fordel ved f.eks. vanskelige mørke dias. Ellers er billedkvaliteten næsten ens på de to typer scannere, der begge er af mærket ScanView.

Image

Lidt om mig

Mit navn er Michael Bæk, og jeg har arbejdet med scanning siden min læretid som reprofotograf i 1970'erne. Det var dengang arbejdet foregik på kæmpestore tonstunge tromlescannere. Det var en proces, hvor man udførte reproarbejdet til offsettryk, serigrafi og dybtryk på et lysbord og i mørkekammer. Sidenhen blev jeg ansat i blandt andet ScanView, der udviklede ColorQuartet scannersoftware til deres flatbed- og tromlescannere, og sidenhen i Hasselblads service- og supportafdeling for digitale mellemformat-kameraer. Jeg har altså årtiers erfaring med alle aspekter inden for scanning og digital reproduktion samt den underliggende teknologi!

Lidt teknisk

Hvad tilbyder virksomheden

Flatbed Scanning

Tromle scanning

Affotografering

Billedbehandling-DTP

Eksempler på tidligere opgaver

Tuschtegning af motiv fra Dragør i en serie på 6 stk. til offset og indramning.
16-siders brochure fra Tysk bank til brug for 2 meter høje print til udstilling.
Affotografering af oliemaleri 80x150 til brug for galleri-flyer i offsettryk.
Luftfotonegativer (Aerial Photos) fra den libanesiske stat i maks.-format leveret på ruller til slutstørrelse på 500 MB.
Farvenegativer af forskellig type som strimler, der ikke måtte klippes til.
Serie på 10 akrylværker til brug for reproduktion.
83 Glade kunder.
182 Kopper kaffe serveret.
98,3% Mulighed for at løse opgaven.
1TB 1 TB data scannet.

Copyright © All rights reserved | This template is made with by Colorlib