Startside Teknisk info Produkter Tjenesteydelser Links Hvem Hvad Hvor English

Teknisk info
Startside Næste

 

 

 

 

 

 

Her lidt om teorien bag scanning til prepress og lidt om begreberne bag.

 

Farvesystemer

For at kunne kommunikere farve information og behandle digitale farveinformationer anvender vi forskellige farvesystemer.

RGB systemet (monotorer, scannere, digitale kameraer)

CMYK systemet (printere og tryk)

YCC systemet (TV og Photo CD)

CIE systemet (Color management)

RGB Systemet

 I RGB systemet angives en farve som dens indhold af de additive grundfarver. Der eksisterer derimod ingen international standard for rødt, grønt og blåt. De er afhængige af det udstyr vi anvender. F. eks. filtre i en scanner eller fosfor i et billedrør.

RGB og farvescannere

En farve scanner har følgende principielle opbygning:

Det tre sensorer måler det transmitterede røde, grønne og blå lys. Disse tre tal digitaliseres i en  A/D converter til f.eks. 12 bit pr. farve.  Dette normeres således at et totalt transparent diapositiv giver alle bits sat.   Når vores diapositiv er scannet, har vi for hver pixel, en angivelse af indhold af rødt, grønt og blåt i forhold til scannerens farvefiltre og lampe. En anden scanner vil have lidt forskellige filterfarver og en lidt anden farve på det hvide lys.

RGB og monitorer

Vi vil nu se vores scannede billede på en dataskærm. En farveskærm er dækket af små punkter som fosforicerer i rødt, grønt og blåt når de træffes af en elektronstråle.   Computerens videoprocessor oversætter RGB værdierne til styresignaler for de tre elektronkanoner.

 Mac’en benytter 8 bits pr. farve, dvs. den kan bruge vores scanner information direkte. Men, den farve som skærmens røde, grønne og blå fosfor udsender, er forskellige fra de farver som scannerens tilsvarende filtre slipper igennem. Det vi ser på skærmen ligner vores diapositiv, men farverne er lidt forskellige. RGB farver på en farve skærm er også device afhængige data.

CMYK og farveseparation

Som vi har set, skal vi bruge de subtraktive farver når vi skal blande trykfarver på papir.

CMYK i praksis

Når vi blander cyan, magenta og gul får vi ikke ren sort, men mørk lilla eller brunt Det kan være svært at få tre dækkende farvelag oveni hinanden til at binde til papiret.

Dette giver os et lille problem, når vi bruger sort som støttefarve, hvorledes skal vi så behandle de tre andre farver?

Denne del er under konstruktion

Her vil senere komme nogle eksempler på hvordan sort farve kan håndteres for at opnå den største grad af stabilitet i trykket og den bedste økonomi i store oplag med hensyn til farveforbrug.

Punktbredning

Når et rasterpunkt trykkes på papir, flyder farven ud . Dette gør at den trykte punkt %, bliver større end den specificerede værdi.   Punktbredningen afhænger af papirets sugeevne og trykfarvens viskocitet . Enhver omregning til CMYK farver skal tage hensyn til punktbredningen.

Farveseparation

 Før 1970,var dette rent håndværk:

    Eksponering gennem rødt, grønt og blåt filter og raster masker

    Omvende fremkalder for at danne “rå” CMY separationer

    Kopiering gennem positive masker for at lave UCR/GCR

    Sort separation dannes uden farvefiltre

    Unsharp masking ved diffus belysning af film “sandwich”

Farveseparation udvikling

 Hvorledes konvertererde vi RGB til CMYK?

    Litografisk håndværk

    Analoge scannere

    Digitale algoritmer

    Color management

Color management

 Traditionelt har styring af farver i prepress systemer været baseret på faglig kunnen hos brugeren. Det kræver f.eks. en lang uddannelse at kunne betjene en farve tromle scanner til optimal kvalitet.   Efter at DTP/PostScript  revolutionen har bragt farvearbejde til computeren, er interessen for en mere automatiseret styring af farverne tiltaget stærkt. Det ultimative ambitions niveau for farvestyring er at den farve man ser i originalen (f.eks. en grøn sweater på en pige) er den samme farve som man ser på min dataskærm og den samme farve som man får i det færdige tryk.  I praksis kan dette ikke opnås (vi husker lige begrænsningerne i gamut), men det vil være muligt at komme langt. Så nøjagtigt som muligt at karakterisere de forvrængninger af farverne der sker i hvert led i et system, at kompensere for disse forvrængninger så den optimale farvegengivelse opnås i hvert enkelt led. Dette kan gøres fordi der i CIE’s ”standard observatør” er en matematisk model for farvesyn . Den ideale observatør  danner referencen i alle CMS systemer. Alle farver regnes om til ét koordinatsystem baseret på tristimulus, værdierne for den ideale observatør . Alle farvetransformationer reduceres til at matche input og output bedst muligt til den ideale observatør,  gør det muligt at erstatte litografisk kundskab med matematik , og gør det muligt at beregne absolutte farveforskelle og sætte tolerancer for tryk .

 

Procesfarver

CMYK trykfarverne kaldes procesfarver

Der findes et antal standarder for procesfarver:

    Europaskalaen

    SWOP (USA, Web Offset)

    Toyo (Japan)

    ISO 12647 (Avis)

Der skal bruges et trykværk per farve og, halvtoner dannes ved at slå raster I farven.

Gamut

Det toneomfang som et vist system kan skelne (eller gengive), kaldes systemets gamut. Det angives vanligvis i et chromacitets diagram. Vi kan bestemme gamut for f.eks. offset tryk ved at måle chromacitets koordinaterne for de fire trykfarver plus blandingsfarverne rød, grøn og blå.  

 

Color management workflows 1

CMYK workflow

Scan til færdig CMYK på tromlescanner eller CCD scanner. Arbejd med alle billeder i CMYK. Brug Monitor profile og CMYK target profil sammen med ICC aware software til at se og manipulere billeder. Ingen konvertering for film/plate output. CMYK til CMYK konvertering i RIPen med CMYK target profil og printer profil til proofer. Dette er det mest almindelige workflow

Color management workflows 2

  RGB workflow

Scan billederne til RGB på CCD scanner eller electronisk kamera .  Arbejd med alle billeder i RGB.  Brug Monitor profil og scanner profil sammen med ICC aware software til at se og manipulere billeder . Lad RIPen konvertere fra RGB til CMYK for proof og endeligl output v.h.a. scanner profil sammen med den rigtige ICC CMYK output profil. Dette bliver et vigtigt workflow  

Color managemet workflows 3

 CIE workflow:

Scan billeder til RGB og konverter dem til CIELab med scanner RGB input profile .  Arbejd med alle billeder i TIFF, CIELab . Brug Monitor profil og ICC aware software se og manipulere billeder. Lad RIPen udføre Lab til CMYK konvertering til proof og endelig output med de rigtige ICC CMYK output profiler.   Bruges ikke meget i praktisk produktion  

Staffage farver

På trods af at de fleste farver kan gengives med standard CMYK proces farver trykkes der meget tit med ekstra farver

Ekstra farverne (staffage farver eller spotfarver) bruges til flere forskellige formål:

    Effekter (Guldtryk, sølvtryk, lak osv.)

    Logoer

    Heldækkende farveflader uden raster

Billeder gengives normalt i proces farver.

Pantone™ systemet

Mest udbredte system for spotfarver

Gamut

Det toneomfang som et vist system kan skelne (eller gengive), kaldes systemets gamut. Det angives vanligvis i et chromacitets diagram. Vi kan bestemme gamut for f.eks. offset tryk ved at måle chromacitets koordinaterne for de fire trykfarver plus blandingsfarverne rød, grøn og blå.  

 

 

 

 

Startside ]

Senest opdateret: 13. maj 2002